Studiestart og angst

Var det planlagt at blive “ung”mor?

Da mine bedsteforældre var unge, og mine egne forældre var unge var det helt normalt at få børn i starten af 20’erne. Nu til dags ikke så meget, mange kvinder venter til de er i 30’erne. Det har den betydning at os der får børn i vores start 20’erne skal høre på –

1 Var det planlagt du skulle være mor så tidligt?
2 Fortryder du ikke at du ikke har fået din uddannelse først?
3 Føler du ikke at du går glip af dine unge år?

Og hvorfor endelig! Hvorfor er det blevet til sådan en at man nu er “for ung” til at få børn i 20’erne når de får år tilbage var det normale? Hvordan kan det være at de fleste mennesker mener at man SKAL havde en uddannelse inden man får børn, at karriere drømmen er så vigtig. Som om man ikke kan havde en realistisk karriere drøm når man er ung mor, som om at ens liv nu bare gå ud på børn.

Jeg siger ikke at det er forkert at få børn når man først er i 30’erne, det er forskellige ting vi føler der skal komme først i vores liv og vi er alle i et forskelligt stadie af vores liv på forskellig tidspunkter.

For mig var børn i en tidlig alder ikke altid det jeg ønsker, faktisk har jeg ikke altid vist hvornår jeg ønskede at få børn. Da jeg nærmede mig de 18 begynde jeg at kunne mærke at jeg ønskede børn tidligt. Mine forældre var selv en del op i alderen da de fik mig. Faktisk er jeg en totalt efternøler, min far har 3 børn fra et tidligere ægteskab og min mor 1 fra et tidligere ægteskab, og sammen besluttede de sig for at få mig.

Tror helt sikkert at deres alder har haft en stor betydning for at jeg ville havde børn tidligt. Milo fylder 3 i år og min far fylder 70. For mig er det vigtig at mit barn / mine børn (når der en dag kommer flere) har deres bedste forældre. Derfor har det helt sikkert haft en indvirkning på mig at mine forældre er oppe i alderen. Jeg ønsker at mine forældre skal opleve de børnebørn jeg giver dem og hvis jeg ønsker det kan jeg ikke vente til jeg er oppe i 30’erne og det er bare fakta. Både mine forældre og Milo får mere ud af hinanden nu end hvis jeg havde ventet 10 år endnu.

Når det er sagt har jeg selvfølgelig ikke fået barn for mine forældres skyld 😄 men de har haft en stor betydningen for det. Samtidig er mine forhåbninger også at ved at få børn tidligt får jeg muligheden for at opleve deres liv længere end hvis jeg ventede.

For at komme tilbage til de 3 spørgsmål jeg i hvert fald har mødt. Så ja Milo var planlagt, jeg var så heldig at møde i fyr der havde den samme ide om at skulle havde børn tidligt, og da vi havde været sammen nogle år begynde vi at prøve. Det tog næsten halvandet år fra jeg stoppede på mine p-piller til jeg blev gravid, og det er virkelig lang tid når man drømmer om at blive gravid. Men han kom og jeg var 22 år da jeg føde Milo, han kom på sin fars fødselsdag så far er så heldig at kunne sige han var 23 år da han blev far.

Jeg fortryder på INGEN måde at jeg ikke tog min uddannelse først. Milo har hjulpet mig med at få lysten til uddannelse, inden han kom til verden sad jeg fast i en dårlig cirkel og havde ikke rigtig nogle store planer for min fremtid. Jeg er altid oplært med at man skal havde sig en uddannelse, og ikke gå ufaglært, så jeg skulle nok på et tidspunkt få den. Men for mig var det svært at komme igang. Efter jeg fik Milo kunne jeg næsten ikke vente til at komme igang og jeg elsker at gå i skole nu. Drømmen (lige pt) er at kunne komme ind op medicin studiet om nogle år, men ender mit gennemsnit ikke til det ,vil det være sygeplejerske vejen jeg vil gå. Jeg siger ikke det er let at studere og være mor på samme tid for det er det absolut ikke, og forstår godt at det nok ville havde været lettet uden et barn ved siden af, men han giver mig motivation og kampgejst som ingen anden vil kunne give mig.

Om jeg føler jeg går glip af mine unge år? Mmm Både ja og nej! Jeg har prøvet en del ting i min teen perioder som ikke alle unge mennesker prøver, så tro mig jeg har haft mine unge år de var bare fra jeg var 15-18 og de var vilde. Jeg savner dem stadig den dag idag! Mange mennesker ønsker ikke altid at gå tilbage til sin teen periode men min var helt vild og mega sjov og jeg ville med glæde gøre det igen! Fordi jeg har haft en ret vild ungdom føler jeg ikke at jeg er gået glip af det. Når det så er sagt kan jeg da godt misunde den frihed mine veninder uden børn har, og nogle af de fede ting de oplever nu. MEN jeg ville ikke bytte Milo for alle de by turer mine veninder tager på. Mit liv er bare ikke der mere og jeg er bare blevet moden og voksen hurtigere hvis man kan sige det sådan. Ikke at mine veninder der ikke har børn ikke er modne og voksne men det er altså bare noget andet når man har fået et barn.

Ærligtalt tror jeg bare vi skal stoppe med at “dømme” hinanden på hvornår vi får børn og så bare være enige om at vi alle er forskellige steder i vores liv på forskellige tidspunkter.

2016-10-26-16-42-39

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Studiestart og angst