Hårdeste og bedste periode i mit teenage liv

I dette indlæg vil jeg komme mere ind på den dårlige men også gode periode jeg ende i efter mine forældre blev skilt.

Min vrede til min mor fik mig desværre også på afveje. På det tidspunkt gik jeg på Hørsholm lille skole (en privatskole). Jeg blev meget aggressiv og sur på alt og alle, hvilke resulterede i mange vredes udbrud i skolen og kunne ikke tage skole seriøst. Ikke nok med det så begynde jeg også at drikke. Ikke bare sådan lidt i weekenderne, men faktisk også i skole tiden. Jeg og en veninde sneg os ofte op i min mors lejlighed i pauserne i skolen (når jeg viste hun ikke var hjemme), og her drak jeg så hvad jeg kunne finde. Hvilke ende ud i at jeg kom tilbage til skole i stiv tilstand, nogle gange meget stiv og mine venner måtte dække over mig i klassen.

På et tidspunkt besluttede skolen sig for at tage en snak med mine forældre og de blev enig om at det var bedst jeg fandt en anden skole at gå på. Jeg ende derefter på en ungdomsskole i Hørsholm, hvilke var det helt rigtig for mig. Den var ikke så seriøs og var mere for unge der havde meget andet om hoved end skole. Her begynde jeg så at ryge hash, ikke sådan at jeg røg det hjemme eller selv købte noget men mere sådan at vi alle samme røg i skolen.

Skolen blev lukket ned da lokalerne skulle bruges til psykiatriskafdeling og alle eleverne rykket over på en anden skole (møllevejensskole i Nivå som også var en ungdomsskole). Her afsluttede jeg min 9 klasse, men det var også her min aggressivitet virkelig kom til syne. Jeg huske at alle eleverne prøvede at mobbe en lærer ud, jeg husker at vi mobbede en pige på skole virkelig meget! Jeg husker at jeg ofte smed med stolene og jeg husker at det var her jeg havde mit første “slagsmål”. Siger “slagsmål” i gåseøjne da jeg næppe tror man kan kalde det for det, når den anden person ikke har nogle mulighed for at slå igen…

Ikke nok med at jeg havde meget om ørerne med min vrede, skole og forældre så fandt jeg også en gruppe venner der ikke var de bedste hvis man spørg andet. For mig var de lige det jeg havde brug for, nogle der skejede ud lige så meget som mig. Men pludselig sad lille Hørsholm Sabine med venner der tog stoffer. En vild tid i mit liv men en tid jeg ikke ville lede uden, oplevelser jeg tager med mig i baggagen og en periode jeg kigger tilbage på og ikke fortyder. Men efter en længere periode med de venner og ALT for mange vilde fester, ende det ud i at jeg stak en af mine da værende bedste veninde en flad for at kalde mig lebbe kælling til folk jeg ikke kende. Det resulterede i en meget meget stiv Sabine der vaklede rundt i gaderne i Helsingør, og til sidst ende med at overnatte i detentionen på Helsingør politigård. Hvor mine forældre måtte hente mig næste morgen. PINLIGT, og en virkelig sjov ting at snakke om i min 18 års fødselsdags tale hvis du spørg min far 😅

men efter denne aften mistede jeg stort set alle mine veninder, hvorfor de endelig alle vende sig mod mig ved jeg faktisk ikke helt, for ingen af den spurte om min side af sagen eller noget. Men det fik mig da på rette kurs og fik mig til at indse at det så måtte være bedre uden. Når det så er sagt betyder det ikke at jeg ikke stadig savner nogle af de piger, for de var nogle fantastisk piger og vi har været igennem nogle fede ting sammen.

Efter alt det og en lang periode med dårlige ting, skete det som ændrede mit liv. For første gang i 2 år var jeg begyndt at komme på tale fod med min mor igen, og vi skulle en tur i IKEA og købe ting til hendes nye lejlighed hun havde fået. Vi havde en skøn tur i IKEA og vi kunne enes og hygge os sammen, turen hjem fra IKEA gik dog ikke som planlagt.

Vi køre af motorvejene til Hørsholm og ender med at holde bag 2 andre biler ned af en bakke, fordi den forreste bil skulle dreje til venstre, vi er 5min kørsel fra hvor vi bor. Jeg sidder med min tlf og sms’er, da min mor pludselig slår sin arm hen over min bryst med fuld kraft. Hvad jeg ikke ved, er at hun har set i bakspejlet en firhjulstrækker der kommer med fuld fart bagfra imod os uden at stoppe. Og rigtig nok stopper han ikke før han rammer os med en brag så vi banker lige op i bilen foran os.

I det øjeblik går alt i slowmotion, jeg slår mit hoved ned i holderen med airbacken (den slår ikke ud) og bliver så pisket så hårdt tilbage i mit sæde at jeg få knække jernstængerne i min nakkestøtte og den falder af. Jeg er i chok og kigger på min mor som hurtigt kommer ud af sin sele og over til mig. Mit sæde har flækket jernstængerne ned under og er gået løs så min sele sidder fast. Efter lidt tumult kommer den løs og jeg kommer ud af bilen. Husker tydeligt jeg står og kigger på bilen og opdager pludselig at jeg ikke har min tlf på mig og går tilbage for at hente den. At se min mors bil mast sammen på den måde er voldsomt. Hendes bil var på guleplader og en ret lang bil, dog var de eneste døre i bil det kunne åbnes var vores. Min mor krammer mig og spørg hele tiden om jeg er ok. Manden der er kørt ind i os stiger ud af sin bil, starter med at kigge på de skader der er kommet på hans egen bil, og efter går han hen til min mor og jeg spørg om vi er ok? hvor vi mor svare ham hvad tror du selv, ser det sådan ud!! Manden vender sig om og går sin vej….

Pludselig får jeg ondt i ryggen og jeg ligger mig ned på græs, en sød kvinde som bor tæt på kommer over og jeg ligger med mit hoved i hendes skød. Hun beder nogle andre om at løb hjem til hende og hente nogle tæpper til mig. Mens jeg ligger på jorden ringer min mor efter min far som heldigvis var hjemme. Han hopper ud i sin bil med det samme og mens han holder i et kryds ikke langt derfra køre politiet og ambulancer forbi ham og hen mod os. Han ved ikke hvor slet ulykken er og køre bare efter. Jeg husker typisk at min mor bare går rundt helt vild løs, ambulance folkene kommer og snakker med mig, giver mig krave på og får mig spændt fast på en borer. Min mor fortæller dem at hun skal sammen med mig i ambulancen og det er de absolut ikke enige i. Mens jeg bliver gjort klar til at skulle fra græsset og over i ambulancen må 4 ambulance reder holde min mor fast og spænde hende på en borer mens hun står op , fordi hun er fast besluttet på at hun skal med mig og ikke selv mærker de smerte hun har.

Vi bliver kørt med udrykning til Hillerød hospital og jeg husker meget sjovt at ambulance manden fortæller mig at jeg skal havde nogle elektroder på mit bryst og det første jeg siger det er – du må ikke klippe min trøje i stykker for det min ynglings trøje. Vi ankommer på hospitalet og der står MANGE mennesker og venter på mig, jeg bliver tjekker og spurt om en masse ting. Jeg bliver kørt videre til MR scanner og husker at på vej derhen ser jeg min far ud af øjenkrogen, og så høre jeg min mors stemme spørge -var det Sabine? er hun ok? hvor skal hun hen? I alt tog det 8 timer før vi blev udskrevet og i de fleste timer var jeg helt alene. Det var en meget ubehagelig oplevelse for jeg viste ikke hvad der var sket med min mor eller hvordan hun havde det. Først til sidst da jeg lå til at skulle udskrives kommer min far ind i mit rum og fortæller mig at min mor har det fint og hun sidder og venter på mig ude foran. Efter følgende sidder jeg ude foran hospitalet og min far fortæller mig at han lige henter bilen og så køre vi hjem! skrækslaget siger jeg – KØRE HJEM? jeg skal ikke i nogle bil, jeg skal ikke køre hjem! min far spørg hvad havde du så tænkt dig og det første der falder mig ind er – vi skal flyve hjem! haha lidt komisk men jeg er stadig i mega chok. Vi køre hjem og jeg er skrækslagen, men vi kommer da hjem! Næste morgen husker jeg at min far siger han skal over til ulykkesstedet for at hente nogle ting i bilen inden den bliver fjernet. Jeg tager med der over for at se stedet igen og ligesom få det fattet lidt. En laaaaang periode efter ulykken forlod jeg ikke min mor side, hvis hun skulle nogle stedet blev jeg meget urolig. Tanken om at jeg kunne havde mistet min mor den dag og tanken om at jeg havde behandlet hende så dårligt i flere år gjorde meget ondt i mig.!!